Mansoor Siddiqi, der er en hovedkraft i DHIPs Petra-projekt, siger, at petraen nu har fået de svageste spastikere med igen i idræt på internationalt plan. Som led i Petra-projektet har Mansoor Siddiqi været i Portugal, Irland og Belgien for at demonstrere det nye idrætsredskab. De tre lande er i årets løb gået ind i et samarbejde, der forpligter en institution og en sportsklub i hvért land til at udvikle anvendelsen af petraen.

Landene skal sende mindst to petraløbere til atletikstævner frem til og med år 2000. Desuden skal de indbetale 7000 kr. til projektet. Til gengæld har de tre lande fået tre petraer, videofilm og arbejdstegninger, samt introduktion til petraens muligheder:
Mens de unge stod i kø i en uendelighed for at prøve, var fysioterapeuterne meget kritiske og gjorde opmærksom på, at der opstod kraftige spasmer, hedder det i rapporten, der fortsætter:
Vi gjorde opmærksom på, at man ikke kan forvente, at en spastiker, der har tilbragt hele livet i en kørestol, kan begynde at bevæge sig, uden at der opstår forøgede spasmer. Og i de efter-følgende timer måtte fysioterapeurerne erkende, at spasmeme allerede var i aftagende.

Mansoor Siddiqi ved af egen erfaring, at spasmerne overvindes gennem træning. "Efter et par måneders træning kan man enten bruge bevægelsene fremadrettet eller også forsvinder de helt", fortæller han.

Petraen er ikke kun et idrætsredskab, men i høj grad et redskab til rehabilirering. I Danmark har vi eksempler på petrakørere, der har fået en langt bedre og mere forståelig tale, fordi træningen styrker deres kontrol med vejrtrækningen.

Kanonoplevelsel
Børnene og de unge i de tre lande var med det samme vildt begejstrede for den nye idrætsmulighed.

Det var især en kanonoplevelse at være i Belgien med petraen, fortæller Mansoor Siddiqi, "jeg har aldrig set så mange spastikere være så glade på én gang"!

Petra-arbejdsgruppen der består af atletiktræner Peter Brogaard Andersen og Mansoor Siddiqi - besøgte i januar 1999 en stor institution i den belgiske by Antwerpen. Institutionen Skt. Joseph er hjem for 750 spastisk lammede børn og unge!
Vi havde 150 børn ude at løbe på petraen i løbet af en enkelt dag fra kl. 9-17, fortæller han.

Den største oplevelse var synet af en lille dreng på 4-5 år: Han havde siddet i sin kørestol hele sit liv, fastspændt over det hele på grund af kraftige spasmer. Selv hovedet var spændt fast. Da han kom op på petraen, gik der kun 10-15 minutter, før han fandt ud af det. Så gik det bare derudad, og det eneste, der var spændt fast, var' den ene hånd, der var spændt fast til styret med en læderrem, Han havde aldrig været ude af sin stol før, og nu kørte han fremad for fuld fart! Man blev varm om hjertet og fik tårer i øjnene over det smil, han sendte! Han var selv klar over, at her var endelig noget han kunne i stedet for at sidde i sin kørestol altid. Det kan ikke beskrives, det skal opleves, siger Mansoor Siddiqi, der er overbevist om, at vi om få år vil se masse belgiere stille op i petra-race!

Kontorstol med store hjul
Mansoor Siddiqi, 30, er selv spastisk lammet og har dyrket idræt i mange år.
Han kom således hjem fra de Paralympiske Lege i Seoul 1988 med bronzemedaljer i kørestolsslalom og boccia for hold.
Men han kom også hjem med en idé om at forbedre sin kørestol, så han kunne komme til at køre lige så hurtigt, som de bedste baglæns-kørestolsracere i Seoul! Den bold blev grebet af kørestoisraceren Connie Hansen, som sagde: "Vil du ikke hellere køre forlæns?"
Connie Hansen, selv verdens bedste kørestolsracer og nyuddannet ergoterapeut, gik ind i projektet med at udvikle en forlæns-racerstol til spastikere. Og Mansoor Siddiqi stod parat som test-kører, da Connies far, pensioneret smed, kom ud af værkstedet med den første primitive model, sat sammen af et cykelstel, et støvsugerrør og en kontorstol.

Moralsk støtte
I 1991 var petraen med for første gang ved Robin Hood Legene i Nottingham, England (atletik-VM for spastikere).

"De andre kørte baglænsrace - og dér kom jeg på mit nye monstrum og kom i mål længe før OL-guldvinderen på 400 m! Jeg deltog uden for konkurrence, men CPISRA den internationale sportsorganisation for spastikere blev da klar over, at det her måtte vi arbejde videre med".
"Først i 1997 kom der imidlertid en klar melding fra CP-ISRA: CP-ISRA støtter udbredelsen af Petra-idrætten og vil sætte den på programmet ved atletikstævner, da netop de svært handicappede spastikere, som petraen er beregnet for, efterhånden står uden mulighed for konkurrencer på internationalt plan. Men organisationen har ikke økonomi til at tage sig afudbredelsen.! siger Mansoor Siddiqi.

Det må Danmark selv stå for
Som Mansoor Siddiqi siger: Havde vi vidst det i 1993-94, var vi kommet meget længere nu!
I 1993 kørte Mansoor Siddiqi igen Petra uden for konkurrence ved Robin Hood Legene, og det samme gjorde han året efter ved VM i atletik for fysisk handicappede i Berlin. Det gav goodwill, men ellers skete der ingenting.
Men hjemme i Danmark var en masse unge kommet i gang med at træne med petraen. Så i 1995 kunne Danmark sende seks petra-kørere til Robin Hood Legene. Stadig uden for konkurrence, men denne gang blev der uddelt medaljer, uofficielt.
Først ved Robin Hood Legene i 1997 kom petra-race på programmet som officiel disciplin. Seks danskere blev udtaget. DHIF havde nemlig nu officielle udragelseskrav. England og Japan stillede med hver én deltager. Englænderne havde købt en dansk Petra, og japanerne havde selv bygget en efter et foto!
I august i år er der igen Robin Hood Lege ved Nottingham, og Mansoor Siddiqi forventer, at 10-15 petra-kørere stiller op: Ud over seks danskere vil det bla. være to fra Belgien, to fra Portugal og to fra Irland nemlig de tre lande, som har deltaget i første fase af Petra- projektet i 1998. Desuden forventes deltagere fra Japan og Taiwan.

1 )Danmark var først med baglæns kørestolsrace.
I begyndelsen af firserne drønede Mogens Justesen baglæns rundt på landevejene ved Herning. Den stærkt spastiske idrætsmand havde fundet på at sparke fra med benene og idrætsfolk i mange lande tog ideen, der blev en ny disiplin. Selv hentede Mogens Justesen medaljer ved de Paralympiske Lege i New York 1984 og i Seoul 1988.

I 90'erne er danskerne igen først på banen med et godt tilbud til resten at verden:
Den trehjulede Petra-løbecykel giver spastisk lammede idrætsudøvere helt nye muligheder!
Løbecyklen giver fart og frihed og nu foregår det i fuld fart fremad i stedet for baglæns.
Ved VM i atletik i Birmingham I 998 blev der arrangeret et 400 m demonstrationsløb for petraløbere.

Japan har afviklet de første petraløb i Asien, og Australien har petraløb på programmet, når det store Southern Cross stævne afvikles sidst i oktober I 999.

2) Petra-cyklen er et nyt idrætsredskab for svært spastisk lammede. DHIF's Petra-projekt går ud på at udbrede petraen til en række EU-lande over en toårig periode. Målet er udbredelse til fire kontinenter. Det nås sandsynligvis Inden udgangen af året og dermed er der mulighed for, at petraen kan optages på det paralvmpiske program i Athen 2004. DHIF's Atletikudvalg har nedsat en arbejds-gruppe, der bla. består af atletiktræneren Peter Brogaard Andersen og idrætsudQveren Mansoor Siddiqi. Arbejdsgruppen besøger udvalgte lande, hvor petraen introduceres på workshops. I projektets første år er Portugal, Irland og Belgien gået med i projektet, der bla. indebærer, at en sportsklub og en institution i hvert land forpligter sig til at udvikle anvendelsen af petraen. Landene skal sende mindst to deltagere i petra-løb til stævner til og med år 2000. De skal indbetale 7000 kr. til projektet. Projektet finansieres af midler fra EU og Egmont Petersens Fond.