Indstilling og gangteknik

De fleste personer går bedst i en rimelig opret stilling, mens andre ligger lidt mere henover kropsstøtten. For børn og nybegyndere sigtes oftest mod en stilling hvor overkrop er tippet 15-20º forover. Skønsmæssigt kan vægtfordelingen være ca. 50% på benene, ca. 30% på sadlen og ca. 20% på kropsstøtte og styr.

Sadelhøjden skal være så lav, at du i stående stilling ikke har kropsvægt på sadlen, men blot berører den med bagdelen. Ved gang skal du kunne nå en pæn skridtlængde. Hele foden skal helst kunne gå i underlaget, og du skal kunne sætte godt af med forfoden. Omvendt skal sadlen være så høj, at du har mindst mulig slæb af fødder mod underlaget. Har du meget spastiske ben eller svage muskler, kan sadlen sættes lidt højt i begyndelsen. Sadlens næse vippes ofte 10-25º nedad for at benbevægelsen ikke standses af sadlen og for at fremme ståfunktionen.

Du skal støtte mod kropsstøttepladen fra det nederste af brystkassen og ned til overkanten af hofterne. Pladen kan spændes fast i den vinkel, du ønsker under gang. Stilles kropstøttepladen højt får du mest vægt på sadlen. Stilles den lavt kan du have mere vægt på pladen og aflaste bagdelen.

Indstilling af styr og armstøtter er meget individuelt. De fleste foretrækker at have let bøjede arme (dvs. albueled i 120° -160º) og bruge et mountainbikestyr. Armenes stilling skal gerne hjælpe kroppen til at holde en åben og afslappet position, hvor det er let at trække vejret og at styre Cavalier. Spastisitet og kontrakturer kan dog bevirke at styret skal sættes tættere på kroppen.

De fleste børn og meget spastiske personer bruger mountainbikestyr, da det brede lige styr gør det lettere at dreje forhjulene, og moutainbikestyret ligger op til en mere oprejst stilling.

Har brugeren meget stive bevægelser og han/hun ikke kan bøje eller løfte benene kan teknikken være at vippe overkroppen fra side til side idet bækkenet roteres og benet føres frem.

Personer der hovedsageligt bruger kørestol har brug for at opbygge muskelmasse/stødpudelag i bagdelen over en periode. Men fin-indstilling er utrolig vigtigt og ofte kan problemer helt undgås.

 
  Trouble shoote!

Får du ondt i skridtet kan du, prøve en eller flere af følgende ting:

  1. Du sidder for hårdt - sænk sadlen en anelse.

  2. Dit bækken kipper for meget forover - giv sadlen lidt mere eller mindre hældning!
    l Afstanden mellem sadel og kropsstøttepladen er for stor. Ryk sadlen frem.

  3. Sænk kropsstøttepladen og sæt pladen lidt mere på skrå, så du hviler mere på den.

  4. Prøv en anden sadelform og/eller et gelebetræk.

  5. Prøv et andet styr - det kan ændre vægtfordeling og kropsholdning.

  6. Prøv noget andet tøj - evt. cykelbukser.

Får du ondt i brystet, kan du prøve følgende:

  1. Flyt pladen op/ned eller frem/tilbage for at flytte underkanten væk fra solar plexus.

  2. Hæv styret og eller flyt det fremad.

  3. Fastgør kropsstøttepladens vinkel, ved at stramme bolten på pladens bagside.

  4. Prøv en anden model kropsstøtte.

Kontakt os hvis der fortsat er problemer med tryk/ubehag, så vi sammen kan løse problemet.