Når man indstiller Petraen til den enkelte bruger, skal man tænke på dels hvilken gang/løbeteknik er bedst, dels hvordan får man nemt ved at manøvrere samtidig med at stabiliteten er i orden.

Risikoen for at vælte øges ved kørsel på hældende underlag, ved høj fart og sving! Rammer et hjul f.eks. en større sten kan Petra slå et slag til siden eller vippe lidt, men de store hjul vil rulle langt lettere over enhver forhindring end små hjul vil. Brugeren bør under betryggende forhold træne kørsel, at bremse, afværgereaktioner, vægtoverførsel i sving og kørsel på forskellige typer hældende underlag.

Petras tre hjul udgør understøttelsesfladen. Jo højere personen er og jo mere spastisk personen er - jo vigtigere er en korrekt indstilling!

Jo længere fremme og des højere styret og personens vægt placeres, jo større er risikoen for at tippe skråt forover/sidelæns. Vendes styrets frempind bagud opnås størst stabilitet til siderne og fremad. Omvendt kan Petraen tippe bagover, hvis der ikke er vægt nok på forhjulet. Generelt skal man have personens tyngdepunkt så lavt som muligt og mellem sadlens forkant og midten af kropsstøtten.

Sadlens bagkant må max. være 2-3 cm bag bagakslernes plan og brugeren skal sidde ordentligt inde på sadlen. Er det ikke tilstrækkeligt kan anti-tip-ben øge sikkerheden.

Assisterende personer skal stå tæt på Petraen såvel som brugeren og det hjælpemiddel, der forflyttes fra. Ofte er det ikke nødvendigt at løfte brugeren!

Lad brugeren selv gøre så meget som muligt! Søg vejledning hos f.eks. en fysioterapeut, ifald der er usikkerhed om hvordan, der skal assisteres. Aftal, hvem der gør hvad, før omstigningen starter!

Ved påstigning fra en el-kørestol kan man hejse sædet op, og glide direkte over på sadlen. Vær opmærksom på, at Petraen kan skride fremad trods brug af parkeringsbremse pga. sin lave vægt. Parker evt. Petra op mod en væg.

Ellers parkeres kørestol tæt bag Petraen. Fodstøtter slås ud/op, ben adskilles. Ryk frem på sædet og kom op at stå. Brugeren skal selv holde fast i styret eller overkant af kropsstøttepladen. Bagdelen skal helt på plads på sadlen før han sætter sig. Undgå at holde på pindene bag kropsstøttepladen, da fingre og hånd kan blive klemt.

Er det svært at komme over sadlens bagkant kan forhjulet løftes op, mens sadlen skubbes ind under brugeren. Sørg for at brugeren har afstand mellem benene og holder fast i styret under løfte- og sænke- bevægelsen.

Rolatorbrugere, der kan løfte et ben af gangen kan f.eks. stille sig mellem sadlen og det ene baghjul. Ved at læne sig ind over kropsstøtten kan det yderste ben trækkes/løftes bag omkring sadlen.

Har Petraen et kipled kan sadlen sænkes ned , når man skal på og af, hvilket gør det meget lettere! Sadel løftes en anelse og låsepalen løftes, drejes og sadlen kan sænkes. Omvendt metode når sadlen skal på plads igen! Kontroller til slut om låsepalen sidder korrekt i låsehullet.

Nogle personer løber bedst i en meget opret stilling, mens andre ligger næsten vandret over kropsstøtten.

For børn og nybegyndere sigtes oftest mod en stilling hvor overkrop er tippet 20-40º for-over. Skønsmæssigt kan vægtfordelingen være 20-30% på benene/underlaget, 30-40% på sadlen, 20-25% på kropsstøtten og 10% på styret.

De fleste børn og meget spastiske personer bruger mountainbikestyr, da det brede lige styr gør det lettere at dreje forhjulet, og moutainbikestyret ligger op til en mere oprejst stilling.

Sadelhøjden skal være så lav, at du i stående stilling ikke har kropsvægt på sadlen men blot berører den med bagdelen. Ved gang eller løb hviler du på sadlen og kropsstøtten. Du skal kunne nå en pæn skridtlængde. Hele foden skal helst kunne gå i underlaget, og du skal kunne sætte godt af med forfoden ved frasparket. Omvendt skal sadlen være så høj, at du har mindst mulig slæb af fødder mod underlaget. Sadlen vippes oftest 15-35º ned fortil og kropsstøtten spændes fast i den ønskede vinkel. Har du meget spastiske ben eller svage muskler, kan sadlen sættes lidt højt i begyndelsen.

Du skal støtte mod kropsstøttepladen med det nederste af brystkassen, maven og overkanten af hofterne. Pladen bør spændes fast i den vinkel, du ønsker under løb. Stilles kropstøttepladen højt får du mest vægt på sadlen. Stilles den lavt kan du ligge dig mere på pladen.

Indstilling af styr og armstøtter er meget individuelt. De fleste foretrækker at have let bøjede arme (dvs. albueled i 120 -160º) og et parallelt greb på styret. Armenes stilling skal gerne hjælpe kroppen til at holde en åben og afslappet position, hvor det er let at trække vejret og at styre Petra. Spastisitet og kontrakturer kan dog bevirke at styret skal sættes tættere på kroppen.

Har brugeren meget stive bevægelser og kan han/hun ikke bøje eller løfte benene kan teknikken blive at vippe overkroppen fra side til side idet bækkenet roteres og benet føres frem.

Nogle mere rutinerede løbere lægger sig fremover med det meste af deres vægt på kropsstøtten og kun lidt støtte på sadlen. Kroppen ligger næsten vandret forover og, benbevægelsen ligner løb eller klassisk langrend på ski.

Petraløbere der ligger meget har ofte bedre kontrol over skuldre og arme end over ben og hofter. De svinger benene frem og arbejder meget over lænden, mens de trækker godt i styret. De har kropsstøttepladen placeret så lavt, at det øverste af hoften hviler mod pladen.

For langt de fleste – også dem som har særlig støtte i deres kørestole vil en god tilpasning af Petra’s indstillinger eventuelt med hånd-manchetter være nok til at give tryghed og god funktion. Men hvis det tager for meget opmærksomhed selv at skulle holde fast på styret med begge hænder, kan det være nødvendigt at fæste en eller begge hænder med en håndmanchet der lukkes med velcro. Andre vælger at bruge et fast eller elastisk bånd.

Får du ondt foran i skridtet kan du prøve at vippe sadel mere forover for kun at støtte med sædeknuderne på sadlen. Det kan også hjælpe dig til at rette ryggen.

Glider du ned eller får stadig for meget tryk foran på skridtet kan der være 4 muligheder:

1. Ryk sadlen lidt frem.
   
   
2. Sadlen blev vippet for meget - ret lidt op!
   
   
3. Afstanden mellem sadel og kropsstøttepladen er for stor. Sænk kropsstøttepladen og sæt den mere vandret, så du kan ligge mere på pladen.
   
   
4. Prøv en anden sadelform og/eller et gelebetræk.

Husk at personer der hovedsageligt bruger kørestol har brug for at opbygge muskelmasse/ stødpudelag i bagdelen under en langsom tilvæningsperiode.

Du kan få ondt i skridtet af forkert tøj - cowboy-bukser er en rigtig dårlig ide, når man løber Petra!

1. Brug cykelbukser, teights eller gamashe-bukser.
   
   
2. Brug lette sko med gode såler også på spidsen af skoene, da de slides relativt meget.
   
   
3. På overkroppen skal du have tøj på som du ikke bliver for varm i, da du helt sikkert bliver mere varm end du ellers er vant til!

De fleste Petraløbere bruger almindelige løbesko til grundtræning og løb på vej. Til konkurrenceløb på bane bruges pigsko. Skospidserne forstærkes med enten et udskåret stykke gummi, aluminiumdåse eller skosnuden fra sikkerhedsfodtøj. Forstærkningen limes på med skolim eller tapes rundt om skosnuden. Har du svært ved at løfte benene skal du regne med at slide dine skosnuder meget!

Til pigsko kan man bore huller i en aluminiums-dåse svarende til de forreste huller til piggene. Dåsen kan yderligere limes på med skolim. Der findes en aluminiumdåse med muslinger, der, når den skæres midt over passer godt med skoenes form! Almindelige makreldåser kan også bruges.