Når du klikker på billederne her under, bliver filmen hentet. Der vil poppe et vindue op på din skærm, hvori filmen vil blive vist, dette kan tage fra 1 til 4 minutter. Hav tålmodighed... da det er din forbindelse der er afgørende for hvor hurtigt filmen kan vises. Klik på billedet - og brug tiden på at læse den tilhørende tekst. God fornøjelse.

Har du ikke Quicktime installeret
- kan du hente programmet ved at følge dette link.

Med Petra kan mange endda meget handi-cappede dyrke idræt på et højt og seriøst plan. De løber og konkurrerer - som enhver anden - med det bedste af deres sjæl og veludviklede evner! Kick'et og rush'et er det samme - ihærdigheden og kammeratskabet ligeledes.

At dyrke idræt handler i høj grad om at tage sin krop og liv alvorligt. For ellers vil det ikke lykkes at koncentrere sig og få en god kropslig oplevelse. Man får heller ikke et personligt godt resultat. Er man en af de mere handicappede løber de andre sikkert fra en. Man har dog alligevel udbytte af den fælles skabte stemning, og man lærer at konkurrerer mod sig selv og at værdsætte sin egen såvel som andres indsats.
Konkurrenceidræt

Dansk Handicap Idræts-Forbund afvikler stævner med Petraløb flere steder i årets løb her i Danmark. Nogle løbere løber også med i diverse store og små gadeløb. En tilsvarende udvikling er igang i flere Europæiske, Asiatiske og Amerikanske lande. Nogle få tager til stævner og løb i udlandet.

Individuelle løbeteknikker
Afhængigt af om løberen kan løfte benene i et reelt løbemønster, eller overhovedet kan bøje og løfte benene, må man finde en teknik, der giver mest mulig fart med en teknik, der er så afslappet som muligt! Nogle bruger tildels deres strækrefleks, men på en kontrolleret måde, da de arbejder bevist med spænding og afslapning i musklerne. Andre må bruge ryggens muskler i noget der ligner butterfly (svømning) eller galop for at svinge benene frem. Det kan udmønte sig i nogle meget personlige løbeteknikker. Man kan skelne mellem følgende stilarter som alle kan være den mest optimale for den enkelte:

Klassisk stil: Hvis der løbes med frit bækken er kropsvægten fordelt dels på benene og dels kropsstøtten, som man ligger henover. Der løbes med både pæne benløft og knæbøjning.Hvis bækkenet hviler på sadlen kan man tillade sig en lidt længere hvilefase inden benene igen føres frem i næste skridt.

Skøjtestil: Typisk har løberen svært ved at bøje benene. Derfor sættes sadlen højt. Der trædes igennem nær normalt - evt. kun med forfoden. Benene svinges lidt ud og frem, idet man læner sig lidt fra side til side og evt. roterer lidt over hoften.

Single-side: Er handicappet så stort i den ene side at det hæmmer mere end gavner at udnytte den, kan man løbe mere eller mindre " kun med den ene side". Nogle vælger at binde det dårlige ben op, så de får mere ro til at bruge hele resten af kroppen effektivet.

Galop: Typisk har løberen svært ved at bøje benene. Løberen ligger nær vandret over kropsstøtten, sadlen står højt, og meget skråt og armene er langt fremme, typisk på et racerstyr. Underkroppen løftes ved at man trækker sig op over kropsstøtten, som man ligger og vipper henoven på. Benene svinges frem. De rammer jorden med den ene fod foran den anden, bagdelen sænkes og spændes når benene presses bagud i en parvis rytme. Det ser ud som galop, hvor kroppen skydes frem i et spring.

Butterfly: Typisk sidder løberen på sadlen og kan ikke udføre benløft, knæbøjninger eller adskildte benbevægelser pga. af lammelser og spastisitet. De svinger benene frem parvis og afviklingen sker over ankelleddet og lænden.

Disse udøvere træner typisk 1-3 gange om ugen. De når at løbe 3 - 8 km i varieret træning. De mest seriøse træner i sommerperioden 5-7 gange om ugen og når ud på noget længere distancer.

Træningen omfatter tekniktræning, starter, sprint, intervaller, medvind/modvind, op ad bakke/ned ad bakke, styrketræning, smedighedsøvelser.

Det er svært at slippe sine børn løs - især hvis de er handicappede og yderligere hvis de let får alvorlige skader. Men en Petra kan være et springbræt til mere selvstændighed, mobilitet og fysisk udvikling for mange børn med f.eks. CP eller rygmarvsbrok. Petra er så motiverende fordi det er udfordrende på en sjov og let måde. Selvfølgelig skal man ikke slippe børn fri uden sikkert opsyn, men ofte forbavses man over, hvad de kan når de får egnede hjælpemidler.
At gå/løbe med Petra er både krævende og sjovt. Når børn bliver mere fysisk aktive og stærke, får de mere kontrol over krop, åndedræt og tale. Det bevirker naturligvis hurtig udvikling på mange fronter.

Reduceret til ledsager

Når man er vant til at køre sit barn rundt i kørestol eller gangvogn, er det en speciel oplevelse første gang man gøres arbejdsløs - reduceres til ledsager - fordi barnet kan selv! Når de stikker af og gemmer sig i haven for første gang, eller kommer hjem fra skole og fortæller at deres staffethold klarede sig så og så godt, så kommer følelsen af at ungen skal "sgu" nok klare det, kravlen op af ryggen og man synker lige en klump, før man siger "nu kommer jeg og finder dig" eller "godt gået"!

Petra kan være et godt redskab til at initiere selvstændig mobilitet og gangfunktion. Man kan træne bevægelserne med lav belastning, mens man bevæger sig rundt i omgivelserne. Det kan også være en fortræning til at køre på cykel. Men for alle dem, der ikke klare at træde pedalerne og må spændes fast på cyklen, er Petra et nemt og effektivt alternativ, der på en gang opfylder mange forskellige behov.

Den som er handicappet har brug for at effektivisere opfyldelsen af sine ofte mange og tidskrævende behov. Kan man derfor træne styrke, balance, koordination og kondition, mens man i SFO-tiden løber en tur ned til søen eller spiller rundbold sammen med klassekammeraterne, så er mange fluer fanget i et smæk! Det er "empowerment" der klodser.

I idrætsundervisningen kan Petra være et redskab der tillader en handicappet elev at få mere af den samme undervisning som sine klassekammerater. Den er ikke en universiel løsning, men opvarmning, leg og nogle typer spil og lege kan man være med i med små tilpasninger af aktiviteten. Når klassen har lange perioder med f.eks. fodbold, kan der lægges en individuel plan, som omfatter f.eks. både Petra-løb og andre ting som gulv-gymnastik og siddende bordtennis og badminton.

Jeg har først som svømmer og siden som kørestolsracer deltaget i 3 paralympiske leje og diverse stævner og mesterskaber i årene 1977 -1994. Noget af det, der fik mig op af vandet var muligheden for at være sin egen mekaniker og udvikler af egen racerstol. Det der har fasineret og drevet mig har været mulighederne for at arbejde med alle mine "kort", materiel, fysik, taktik, psyke osv. Til de Paralymiske lege i Seoul i Sydkorea i 1988 havde jeg netop tegnet og fået min første trehjulede racerstol, og var meget tilfreds med selv at have været aktiv i den procces også.

Da jeg senere kom igang med at udvikle Petra var det en stor glæde og tilfredsstillelse, at se at den har de samme kvaliteter som racerstolen har givet mig. Nemlig muligheden for at eliminere betydningen af et handicap til et minimum og muligheden for at bruge sine øvrige ressourcer fuldt ud.

I 1984 ved de Paralymiske Lege i New York og ved legene i Seoul i 1988 iagtog jeg gruppen af spastisk lammede, der sparkede baglæns i mere eller mindre standard kørestole! Dvs. at de sad med ryggen mod målet og skubbede fra med underbenet med små precise bevægelser. Jeg syntes det virkede akavet og ueffektivt til trods for at mange havde en fin teknik.

Blandt deltagerne var der en fra Irland der kørte forlæns - den eneste! Han nærmest trak stolen efter sig. Det gjorde indtryk på mig og ubevidst grundfældede der sig et billede af, at det kunne være sjovt at lave et stykke udstyr, der passede bedre til denne gruppe udøveres potentiale.

Senere på året spurgte den danske spastikker Mansoor Siddiqi, der selv kørte baglæns om jeg kunne lave ham en stol til gadeløb. Han havde kikket på nogle svenske stole, hvor der var en mekanisk styring af forhjulet, men de kørte stadig baglæns.

Jeg spurgte om jeg måtte lave han en stol, hvor han kunne løbe forlæns og tegnede en skitse. Han syntes om ideen. Den første Petra havde mindre hjul end de har idag og sædehøjden var lav, fordi reglerne for stole til race for spastikkere satte begrænsninger for hvad man måtte. Men hurtigt fandt vi ud af at selve ideen var så gennembrydende, at vi ikke ville lade udøverens potentiale begrænses af regler for sædehøjder og stolelængder osv. Hvis udøvere af forskellig højde skulle bruge Petra skulle de ikke krølles sammen i en Petra, der egentlig var for lille til dem.

I løbet af 90'erne var der i Danmark en god tilgang af unge til atletikken, især spastikkere, der hurtigt tog Petra til sig. I København etableres tre klubber. Der er stævner, fællestræning og sommerlejre. På få år fik vi etableret en ny idrætsdisiplin. Petraløb mixes med andre disipliner i 3 og 5 kamp.

Internationalt har arbejdet været længere-varende og krævende, og har først i de senere år begyndt at bære frugt (Læs mere om internationalt arbejde i artikelarkivet). Noget af årsagen ligger nok i idrættens indbyggede konservative kræfter - idet man har stor respekt for og lytter til sine idrætsudøvere så længe de er med i bevægelsen. Og i ordenes psykologiske og fysiske forstand kan man ikke dreje en topidrætsudøver 180 grader omkring og bede ham løbe den anden vej. Så skal han opgive det meste af hvad han har kæmpet for og opbygget over mange år! Det er anderledes med folk, der starter op fra helt ny af. Fair nok - men det betyder at, trods at man i de internationale handicapidrætsforbund (CP-ISRA & IPC) stort set fra det første møde med Petra-cyklerne var meget positive, også var bange for at skubbe udviklingen igang. Derved kunne man risikere direkte eller indirekte at udelukke de gamle baglænskørere. Man sagde idrætsdisiplinen skulle bygge sig op nede fra!

Derved er en udvikling man reelt ønskede blevet forsinket. Heldigvis har ildsjæle og selve ideen haft så meget drive, at Petraløb idag er en officiel disiplin under CP-ISRA - kaldet Race-running - og næste skridt er at finde deltagere, nationer og mesterskaber verden over og at få Petraløb (eller Race-running) på det paralympiske program. CP-ISRA har sidste år udpeget Mansoor Siddiqi som nøgleperson til at samle viden om udbredelsen af Race-running.

Mansoor Siddiqi og Dansk Handicap Idræt har vedholdent skubbet til den udvikling med informationsudveksling, demonstrationer, workshops osv., således at race-running har etableret sig i flere landes handicapidrætsorganisationer.

Jeg har selv efter afslutningen af min sportskarierre koncentreret mig om at udvikle Petra, så den både fungerer som idrætsudstyr, men også som et generelt mobilitets- og legeredskab. Herigennem bidrager jeg at skabe den bredde af brugere og udøvere som topidrætten kan vokse op af. Jeg glæder mig over at være mere med i den aktive idræt igen.

Eksempelvis havde de første Petra'er havde lukket bagramme og det var svært for mange at komme på. De nye rammer er åbne bagtil og de kan også have et led, hvormed sadlen kan sænkes ned, når man skal på og af. Selvom vores standard modeller nu har mange funktioner og indstillingsmuligheder kan vi også lave individuelle "barberede" modeller Petraer, hvor der ikke er andet på end det der er brug for! Ligsom de kan have åbnen eller lukket ramme.

Kipleddet letter på og afstigning. Når sadlen kan sænkes ned ved på og afstigning er det lettere for dem der ikke kan løfte benene og "hoppe på" selv. For hjælperen er det en lettelse ikke at skulle balancere med at vippe hele Petraen, som ellers er teknikken til at få sadlen under bagdelen på løberen.

Generelt er det fornuftigt at bruge hjelm og sørge for at den sidder korrekt! Tag en ledsager med der kan holde ekstra øje med traffikken brug fortov, cykelsti, skovstier eller meget småt befærdede veje med god oversigt. All out spurter henlægges til stadions eller steder, hvor du er absolut sikker på at der ikke kommer biler og lignende!!! Tag en ledsager med for du kan få brug for hjælp på mange måder.

Selvom man er handicappet vil mange gerne være i god form og holde pæn figur. Og er der et stævne eller lejr i udsigt gor man den også gerne en skalde for at komme med.

En del rolatorbrugere er faktisk i stand til at løbe rigtigt langt, 5-10 km og nogle endda en maraton. Men blot det at kunne lunte et par kilometer af en skovvej og høre bogfinken og dufte hylden fylder en med taknemmelighed for livet.